Det vælter frem med bøger

Sommerferien er slut, og det er på tide at vende tilbage til nyhedsbrevsskriveriet. Der er kommet en masse fotobøger på det sidste, og her følger et overblik over nogle af dem, samt et par andre serier, som har fanget min opmærksomhed.

Mads Nissens bog, Sangre Blanca, er endelig udkommet efter at Mads har fotograferet på den i næsten 10 år. I bogen følger han kokainens lange rejse fra markerne i Colombia, over kartellerne i Mexico og til de europæiske dansegulve. Bogen er et samarbejde mellem Mads Nissen og kunstneren Juan Arreaza, hvis malerier er vævet ind i værket.

Jeg har haft billederne med her tidligere, og vi havde også et udvalg af Mads' billeder med i anden udgave af vores tidsskrift, New Danish Photography.

Julia Mejnertsen har udgivet bogen The Shadow Fleet, som er en konceptuel og ganske knastør undersøgelse af de mange tankskibe, som passerer Danmarks kyst med sanktioneret russisk olie. Hun skriver:

Skyggeflåden er både synlig og usynlig. Skibene kan ses fra kysten, men deres formål, ejerskab og ruter er ofte tilsløret. Danmarks position som port til Østersøen gør denne passage til en af verdens mest overvågede maritime korridorer og en afgørende åre for russisk olieeksport. I de smalle farvande i Øresund, Storebælt og flere andre steder kommer verdenshandel og geopolitik tæt på fra den danske kyst. Selvom disse farvande er dansk territorium, giver FN's havretskonvention skibe ret til uskadelig passage.

De stringente og underspillede billeder og den korte faktuelle tekst minder os om, at vi – trods vores fredelige liv her i Danmark – alligevel er en del af en hybrid konflikt, som måske, måske ikke, kommer til at fylde mere i fremtiden.

Carsten Ingemann, en af dansk fotojournalistiks helt store nestorer, har udgivet ingemannsland, en bog, der samler op på et langt liv som fotograf i mange af verdens brændpunkter. Carsten har sat et kæmpe fingeraftryk på dansk fotografi gennem mange år, og det er forrygende, når den slags bøger udkommer, som også for eftertiden kan stå som en totempæl. Ikke bare over Carsten Ingemanns virke, men også over en periode i verdenshistorien og i dansk fotografi.

Carsten er, ud over at være en gudsbenådet fotograf, også en habil fortæller af røverhistorier, og for efterhånden længe siden optog jeg et interview med Carsten, som jeg på det varmeste kan anbefale:

I den mere personlige ende har Helga Theilgaard netop lanceret bogen Hjemstavn. Hun skriver:

Hjemstavn er en rejse ind i det, der blev tilbage, men som stadig er. Et blik mod det sted hvor jeg blev til. Blandt mennesker ved Limfjorden og heden nær Skive. Ikke det tabte. Ikke det idealiserede. Men det, der blev hængende. Som en erkendelse af at hjemstavn ikke er en adresse, men noget der bevæger sig i os. Jeg er optaget af, hvordan steder lever videre i os. Hvad der stadig er, og hvad der er forandret.

Jeg er på en evig mission om at lede efter arbejde og billeder, som udfordrer de traditionelle grænser for fotojournalistik og dokumentarisk arbejde. Det gør Helgas bog ovenfor, men sådan et rum lander Albert Elms nye bog, This Much is True, også lige ned i. Forlaget kalder selv tilgangen for "pseudodokumentariske" og beskriver processen sådan:

Billederne er opstået i forsøget på at forstå virkelighedens mange facetter og en trang til at gå til grænserne. Elms pseudodokumentariske tilgang til fotografiet, er enselektiv repræsentation af hans egen virkelighed, hvor han registrerer hvad der føles signifikant i øjeblikket og gemmer det til senere eftertanke.

Det hele skal ikke handle om bøger...

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg aldrig havde hørt om den spanske enklave Ceuta, men det har jeg nu, hvor området har været mål for op mod 70.000 migranter, som forsøgte at komme ind på europæisk område med drømmen om på sigt at komme videre til Europa. Situationen har skabt røre helt op i toppen af EU, selvom det virker til, at de fleste er vendt tilbage til Marokko, hvor de startede.

Jacob Ehrbahn har været afsted med Line Vaaben fra Politiken, og Mathias Svold fra Berlingske har været dernede og lavet billeder og historier med Andreas Thorsen. Hvis du ikke har adgang til de to medier, kan du se lidt billeder på Facebook fra Jacob her og Mathias her.

Jeg har også holdt øje med de internationale aktivister, som har været i Danmark og arrangeret protester mod forskellige danske virksomheders involvering i krigen i Gaza, og faldt over to iøjnefaldende billeder, som på mange måder ligner hinanden, men også stikker lidt ud fra de traditionelle danske demonstrationsbilleder.

Man kan se Signe Lægsgaards billeder på Instagram her og Christian Falck Wulffs på hans Instagram her.

Jeg skrev i øvrigt til Signe for at høre, hvad billederne var til, hvorefter hun lakonisk svarede, at de var lavet "for at få mening med tilværelsen". Det siger jo lidt om fotojournalistik anno 2026.

Vi slutter på en lille faglig sag, som har sat dele af internettet i brand. Fotograf Lasse Bak Mejlvang, som jeg har haft med her mange gange, har valgt at offentliggøre en korrespondance med det hollandske Vogue, hvor de spørger om at bruge et af hans billeder uden beregning. Han lagde beskeden på Instagram, og derefter er diskussionen stukket fuldstændigt af.

Det har ført til en interessant snak om store brands, som tilbyder "eksponering" som betaling til fotografer, og jeg kan virkelig anbefale at læse en kort artikel i Journalisten om hele sagen, og så læse med på Lasses eget opslag på Instagram.

Herfra skal lyde en stor klapsalve til Lasse. Det kræver is i maven at dele den slags henvendelse, hvilket medierne helt sikkert er klar over, når de tager chancen og henvender sig.

Det var alt for denne gang. Nyd det sidste af sommeren alle sammen.