Danmark vil gerne ses som en grøn supermagt, og derfor var det særligt elegant, at myndighederne forleden formåede at fængsle to af verdens førende klima- og miljøforkæmpere på samme tid, nemlig Greta Thunberg og Paul Watson, sidstnævnte en prominent hvalaktivist fra skibet Sea Shepherd, som sidder fængslet i Grønland. Han står i øvrigt til udlevering til Japan, hvor han har udsigt til op til 15 års fængsel. Dette på trods af, at det internationale samfund fordømmer Japans hvalfangst.

Med Paul Watson siddende i fængsel er det jo passende, at Frederik Brogaard netop har vundet førsteprisen i kategorien Conservation (Impact) i Ocean Photographer of the Year, en konkurrence med fokus på havet. På vinderbilledet ses en død finhval, som ligger klar til at blive parteret på en fabrik ved Hvalfjörður på Island. Du kan læse mere om tilblivelsen af billedet her.

Ólafur Steinar Rye Gestsson har sammen med journalist Frederik Tillitz også forfattet en stor artikel om hvalfangst, som har været trykt i Weekendavisen. De to har været i Grønland, Norge, Færøerne og Island for at skildre et fangererhverv, som på mange måder er i modgang og på tilbagegang. Blandt andet fordi hvalerne, som udgør toppen af fødekæden, er fyldt med blandt andet tungmetaller og faktisk ikke burde spises.

»Hvis en grindehval strander i Danmark, kan der være så mange tungmetaller i den, at den ikke må køres på forbrænding, men skal afleveres som farligt affald,« fortæller Peter Teglberg Madsen, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet med særlig interesse for havets kæmper.

At vi i 2024 stadig tillader at skyde så majestætiske dyr, blandt andet for at bruge kødet til kæledyresfoder, er en skandale, som burde få langt større opmærksomhed.

Forfatter Carsten Jensen har sammen med en række danske forfattere formuleret et forsvarsskrift for Paul Watson, og de får de sidste hvalord i denne omgang:

Udleverer vi Paul Watson til de japanske myndigheder, bliver vi medskyldige i det styrtløb mod dumhedens afgrund, som er klimasammenbruddet og den sjette masseuddøen.

Bøger og udstillinger

Louise Herrche Serup og Sarah Hartvigsen Juncker crowdfunder deres bog You still don’t know my name, som handler om sexarbejdere, der kommer til Danmark for at arbejde og som jeg tidligere har omtalt. Hvis du har lidt penge i overskud, kan det varmt anbefales at tjekke projektet ud på Kickstarter.

Julia Mejnertsens bog, HUN, er allerede blevet en realitet efter at have vundet en spandfuld dummy awards de sidste par år. Igennem et kig på sin egen mors historie med storvildtsjagt beskæftiger Julia Mejnertsen sig blandt andet med vores natursyn og tager “sit eget komplekse forhold til liv, død, fangenskab og mellemmenneskelige forbindelser” under behandling.

Bogen kan købes hos vores gode venner Fragment.

Vi bliver i afdelingen for fotobøger om familiemedlemmer, for den norske fotograf Terje Abusdal har været så venlig at sende et eksemplar af sin seneste bog, Costa Bravo Holiday Paradise. Bogen består af familiebilleder taget af Terjes bedstefar, Tomas Mølland, som døde for over 30 år siden.

Da hans kone døde i 1977, flyttede Tomas ind i vores hus. Kort tid efter pakkede han kufferten igen for at rejse til udlandet for første gang. Hele sit liv havde han drømt om at rejse.

Skulle der sidde en læser eller to fra Norge eller Sverige, som arbejder på noget spændende, så giv mig meget gerne et hint. Man kan blot svare på mailen her eller finde min adresse nede i bunden.

Når jeg nu allerede har sprængt rammerne og medtaget en norsk bog, så kan jeg lige så godt krybe til korset og afsløre, at jeg har modtaget Dansk Dokumentarismes første og hidtil eneste klage. Verdensmand og klassefotograf, Carsten Ingemann, har skriftligt og i alvorlig tone påpeget, at jeg har overset bogen Playtime af fotograf Bent Riis, som udkom tidligere på året.

Som en slags præpubertær Jackass iscenesatte fotograf og forfatter Bent Riis og vennerne spontant deres hæmningsløse drengeunivers og forevigede udskejelserne gennem Bents Kodak Instamatic. Playtime er et utilsløret indblik i opvæksten i 60’erne, set gennem den 12-årig horsensianers linse.

Jeg beklager med blødende hjerte og håber på fremtidig tilgivelse.

Carsten Ingemann er forresten en mand, man skal tage alvorligt. Jeg lavede for et par år siden en podcast med Carsten, og efter at have hørt alle hans røverhistorier om storhedstiden i dansk fotojournalistik, tør jeg ikke andet end rette ind.

Hvis du er i København, så er der god grund til at svinge forbi Kødbyen og Fotografisk Center. Dels viser de udstillingen Erindringer #2, som kredser om netop erindringer og har deltagelse af en masse spændende fotografer. Men i Dansk Dokumentarisme regi er det mindst lige så relevant at sætte fokus på en anden udstilling i kunsthallen, nemlig Turmoil of Midst, som er en dobbeltudstilling af Mikkel Hørlyck og Mohammad Jaafers. Sidstnævnte har slået sine folder på den internationale linje på DMJX.

Den danske fotojournalist Mikkel Hørlyck præsenterer et udvalg fra flere fotoserier, som alle er en del af et langsigtet projekt, der med sit direkte tilstedevær følger og dokumenterer krigsflygtninge på deres vej mod Europa. Med et eftertænksomt blik dokumenterer den sudanske fotograf Mohammad Jaafer sin personlige historie i en visuel fortælling gennem fotografi og skrevne ord fra hjembyen Khartoum, hovedstaden i Sudan.

Globalnyt har et interview med Mohammad Jaafer, som er værd at læse.

Kort nyt

• Jeg har tidligere medtaget Lasse Bak Mejlvangs hjerteskærende projekt om hans partner, Sofies, kræftforløb. Nu har Politiken lagt det uden for deres paywall, det er hårde sager, men samtidig voldsomt livsbekræftende.
• Frem til d. 20. oktober kan du se World Press Photo 2024 udstillet i Pressen under Politikens hus. Det er altid et besøg værd.
• Fotobureauet VII har udgivet en blogpost om de erfaringer, vi kan tage med os fra hele sagen om Jan Graup, som jeg har dækket ret tæt her i nyhedsbrevet. Ikke noget voldsomt nyt, men godt, at det går international dækning.
• De to studerende Florine Schmid og Marie Ruwet fra DMJX har vundet Ecca Family Foundations hovedpris på 100.000 kroner. Og det var 100.000 kr. Det er vanvid.m